Göteborg-træner kalder FCK for den sværeste modstander
Rasmus Falk spillede en stor kamp, da FCK tabte i forlænget spilletid mod Manchester United i Europa League tidligere på måneden. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FCK skal møde IFK Göteborg i Europa League-kvalifikationen. En lodtrækning, der ikke huer svenskerne.
FC København fik ikke en optimal lodtrækning, da der mandag blev trukket lod til kvalifikationen til Europa League.
Svenske IFK Göteborg blev trukket op af hatten, og det var på ingen måde den letteste modstander, Ståle Solbakkens hold kunne få.
Men på den anden side af Øresund er der heller ikke ligefrem begejstring over at have fået de danske vicemestre som forhindring på vejen mod gruppespillet i Europa League.
- FCK var jo den hårdeste modstander, vi kunne få, siger Göteborg-træner Poya Asbaghi ifølge tipsbladet.dk.
- Det er bare nogle uger siden, de spillede kvartfinale mod Manchester United i Europa League, så det er på forhånd en meget hård modstander.
Han er ikke i tvivl om, at hans svenske mandskab er klar underdog til kampen mod FCK. Af samme årsag er han glad for, at det hele skal afgøres over én kamp i stedet for de normale to.
- Underdogs har fordel af færre kampe, og det taler jo for os, men det er klart, at FCK er store favoritter. Men det er bedre med én kamp end to, siger svenskernes træner.
Mens FCK har kvalificeret sig til et europæisk gruppespil i 14 af de seneste 15 sæsoner, er det første gang siden 2016, IFK Göteborg skal spille i Europa.
Det skal holdet, fordi man vandt den svenske pokalturnering.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie