Götze: Sure Dortmund-fans skræmmer mig ikke
Bayern München-stjernen Mario Götze kommer i centrum, når de tyske mestre lørdag skal på besøg i Dortmund i storkampen mellem Bundesligaens to bedste hold.
Götze skiftede i sommer til Bayern fra netop Dortmund, hvor han ellers havde været, siden han var ni år gammel. Og landsholdsspilleren er forberedt på, at de højrøstede Dortmund-fans næppe er imponerede over det skifte.
- Jeg er ikke bange for at tage tilbage til Dortmund. Men selvfølgelig har jeg forståelse for, at fansene hellere ville se mig i en Dortmund-trøje, siger Mario Götze til Sport Bild.
Han var en profil på det Dortmund-hold, der vandt det tyske mesterskab i både 2011 og 2012, og det bliver første gang, han besøger Westfalenstadion som Bayern-spiller.
Skulle det 21-årige supertalent blive pebet ud af hjemmepublikummet, er han klar til at tage oplevelsen i stiv arm, forsikrer han.
- For mig vil det bare være en bekræftelse på, hvad jeg har opnået med klubben. Vi har vundet titler sammen og endda nået finalen i Champions League. Når jeg kommer tilbage, må jeg acceptere, at ikke alle reaktioner vil være positive, siger Götze.
- Jeg voksede op i Dortmund, gik i skole der og tog mine første skridt i fodboldkarrieren i byen. Det er positive minder. Dortmund er en stor del af min fortid, og jeg glæder mig til at komme tilbage, lyder det fra Mario Götze.
Sammen med Bayern er han fire point foran sin gamle klub før kampen, der bliver spillet klokken 18.30 lørdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned