Foran et entusiastisk hjemmepublikum i Beograd måtte verdens bedste tennisspiller lige nu, Novak Djokovic, opgive at fuldføre sin kamp i Davis Cup-semifinalen mod argentinske Juan Martin del Potro.
Djokovic smed sig i andet sæt skrigende til jorden og tog sig til sin ankel, som han tilsyneladende havde vredet om på, efter at han havde kikset en forhåndsreturnering.
Han blev hjulpet fra banen af sine serbiske holdkammerater, og kort efter måtte Novak Djokovic med tårer i øjnene foran 18.000 serbiske tilskuere erkende, at han ikke kunne gennemføre kampen, som Del Potro på det tidspunkt førte.
Argentineren havde vundet første sæt med 7-6, og han førte 3-0 i andet sæt, da Djokovic blev skadet.
Del Potros sejr over Novak Djokovic bidrager til Argentinas samlede sejr over Serbien, og argentinerne kan i finalen se frem til at møde Spanien, som slog Frankrig i den anden Davis Cup-semifinale.
Serberne vandt Davis Cup-trofæet sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker