Grædende Suarez efter VM-drama: Fifa er altid imod os
Luis Suarez og holdkammeraterne appellerede to gange for straffespark mod Ghana, men fik ikke chancen fra pletten. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
Luis Suarez blev efter eget udsagn nægtet et kram fra sin familie efter nedturen ved VM.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Med et sent sejrsmål i 2-1-sejren over Portugal snuppede Sydkorea fredag en billet til ottendedelsfinalerne ved VM, som Uruguay ellers længe lå til at få.
Uruguay manglede ét mål mere i sin 2-0-sejr over Ghana, men trods to appeller for straffespark og flere chancer kom forløsningen ikke.
- Fifa er altid imod os, siger angrebsveteranen Luis Suarez ifølge Reuters med henvisning til straffesparksituationerne.
35-årige Suarez, der spillede ved sin fjerde VM-slutrunde, hævder desuden, at han blev nægtet adgang til sin familie efter kampen.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) var også i den situation synderen, mener han.
Annonce
- Jeg ville hen og kramme min familie, men folk fra Fifa kom og sagde nej.
- Men man så en franskmand med sine børn på udskiftningsbænken, siger Suarez med henvisning til en tidligere kamp ved slutrunden.
35-årige Luis Suarez havde svært ved at holde tårerne tilbage efter 2-0-sejren over Ghana, der var et mål for lille. Foto: John Sibley/Reuters
Uruguays landstræner, Diego Alonso, erkender, at holdet skulle have scoret til 3-0 på en af de store chancer, som det havde i slutfasen mod Ghana.
Men han fremhæver også, at Uruguay ville have været videre, hvis ikke Portugal i anden gruppekamp mod Uruguay havde fået et "forkert dømt" straffespark, som Bruno Fernandes scorede på til slutresultatet 2-0.
- Fifa sagde til os, at det portugisiske straffespark ikke var ikke straffespark.
- Holdet gjorde alt for at komme videre, og vi tager hjem med en dårlig smag i munden, siger Alonso.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker