En grædende Caroline Wozniacki kunne lade sig hylde af tilskuerne efter sin anden kamp i WTA Championships i Doha. Den danske tennisstjerne var tydeligt mærket af en skade i tredje og afgørende sæt mod Vera Zvonareva, men formåede alligevel at hive de sidste ressourcer ud af kroppen og vinde kampen med 6-0, 6-7, 6-4.
Wozniacki, der igen spillede med forbinding om sit muskelskadede venstre lår, lagde ud som lyn og torden. Hun var sin russiske modstander aldeles overlegen og tog sikkert første sæt 6-0.
I andet sæt fik Zvonareva bedre styr på sit spil uden dog at imponere. Men Wozniacki gik samtidig også ned i fart, og sættet blev en nervepirrende affære. Wozniacki havde to matchbolde ved stillingen 6-5, men Zvonareva fik udlignet og vandt også tiebreaken 7-3.
I tredje sæt var Caroline Wozniacki tydeligvis mærket af sin skade, og hun fik flere gange behandling. I sidste sæt faldt hun grædende om med kramper, men fandt alligevel kræfterne til at fortsætte og formåede at serve sejren hjem.
Med to sejre er Caroline Wozniacki eneste ubesejrede spiller i Hvid Gruppe og dermed tæt på en af gruppens to pladser i semifinalerne. Både Jelena Jankovic og Victoria Azarenka kan dog skubbe hende ud, hvis deres resultater flasker sig.
Fredag skal Caroline Wozniacki møde Jelena Jankovic i sin sidste gruppekamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned