Græsk fodbold er truet af international udelukkelse
Fifa og Uefa er utilfredse med, at regeringen i Grækenland har afblæst pokalturneringen efter tilskuervold.
Græsk fodbold rykker nærmere en potentiel international udelukkelse.
Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, og Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, er stærkt utilfredse med, at Grækenlands regering har besluttet at aflyse de sidste kampe i den græske pokalturnering af frygt for tilskuervold.
Regeringens beslutning om at afblæse pokalfodbolden blev truffet, efter at voldelige tilskuere for en lille måned siden invaderede banen, da Paok og Olympiakos mødtes i den første af to semifinaler.
Uefa og Fifa, der ikke tillader politisk indblanding i fodbolden, mødtes onsdag med Grækenlands vicesportsminister, Stavros Kontonis, og Det Græske Fodboldforbund, uden at der blev fundet en løsning.
Fifa og Uefa har givet den græske regering frem til 1. april til at lave en plan for afviklingen af pokalturneringen.
Fifas forhandlingsleder, cyprioten Castakis Koutsokoumnis, er ikke særlig optimistisk efter onsdagens møde.
- Pokalturneringen skal spilles færdig.
- Man kan gøre mange ting. Man kan spille for lukkede døre eller på et neutralt stadion, siger Koutsokoumnis.
- Jeg håber, at det er muligt for os at give ministeren en ekstra uge til at ændre beslutningen. Men jeg frygter, at det ikke vil ske, siger cyprioten.
Vicesportsminister Stavros Kontonis oplyser, at den græske regering først og fremmest tænker på befolkningens sikkerhed.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker