Det begyndte ikke helt som forventet, men sluttede alligevel med en Barcelona-sejr på 5-1 over græske Panathinaikos i det andet opgør i FC Københavns Champions League-pulje D.
De spanske mestre var storfavoritter i opgøret, men alligevel var det udeholdet fra Athen, der bragte sig foran. Et fransk samarbejde mellem Sidney Govou endte med græsk scoring efter blot tyve minutter.
Det tog dog kun Barcelona to minutter at komme sig over det mål. Spanierne havde på det tidspunkt allerede haft syv-otte kvalificerede forsøg, så det var ikke ufortjent, at Lionel Messi fik udlignet på oplæg af Xavi Hernandez.
Xavi var også oplæggeren, da David Villa bragte Barcelona foran kort efter, inden Lionel Messi sluttede Barcelona-opvisningen i første halvleg med et par flotte kombinationer og målet til 3-1.
Så forventede de fleste nok, at Barcelona-holdet for alvor ville rulle sig ud efter pausen, men festfyrværkeriet udeblev til dels. Træner Josep Guardiola hev midtvejs i halvlegen David Villa ud og var tilsyneladende tilfreds med at køre sejren hjem.
Lionel Messi tillod sig også at brænde et straffespark, men det lykkedes dog Pedro sat en enkelt kasse ind, og Daniel Alves cementerede Barcelonas førsteplads i puljen med en scoring kort for slutfløjt.
I næste runde står FCK efter 1-0 mod Rubin Kazan i Parken over for Panathinaikos på udebane i næste runde. Barcelona skal til Kazan, hvor det i sidste sæson dog kun rakte til 0-0 mod russerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde