Græsk tenniskomet brager ind i sæsonfinalen med sejr
Stefanos Tsitsipas brugte 1 time og 43 minutter på at slå russiske Daniil Medvedev i London. Foto: Toby Melville/Reuters
Toby Melville/Reuters
Stefanos Tsitsipas fik en perfekt start på sæsonfinalen med en sejr over Daniil Medvedev.
21-årige Stefanos Tsitsipas har haft en flot sæson, og mandag kom han godt i gang med herrernes sæsonfinale i tennis.
I O2 Arena i London vandt grækeren 7-6, 6-4 over Daniil Medvedev fra Rusland i den første kamp i den gruppe, der er navngivet efter tennislegenden André Agassi.
Med sejren lagde han sig dermed i spidsen af gruppen, indtil gruppens anden kamp mellem Rafael Nadal og Alexander Zverev spilles mandag klokken 21.
Stefanos Tsitsipas, der er nummer seks på verdensranglisten og har samme seedning i turneringen, vandt et tæt første sæt efter 55 minutters spil.
Ingen af spillerne formåede at bryde modstanderens serv, men i tiebreaken snuppede Tsitsipas sættet på første mulighed.
Kampens første og eneste servegennembrud kom i andet sæt, hvor Tsitsipas brød til 5-4 og dermed kunne serve sejren hjem.
Medvedev blev spillet rundt på første sætbold, og grækerens sejr var en realitet efter 1 time og 43 minutter.
Tsitsipas har i 2019 været i tre ATP-finaler, foruden de to han har vundet i Estoril og Marseille.
Søndag blev sæsonfinalen skudt i gang, da Novak Djokovic suverænt slog debutanten Matteo Berrettini.
Lidt senere tabte rutinerede Roger Federer i to sæt til østrigeren Dominic Thiem.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker