Cathrine Grage var langt fra en topplacering, da skøjteløberen søndag som den første dansker siden 1964 stillede til start ved vinter-OL i hurtigløb på skøjter.
Grage blev næstsidst af de 28 deltagere på distancen over 3000 meter.
Den 33-årige dansker kom i mål efter 4.20,93 minutter, hvilket er et godt stykke fra hendes personlige rekord, og mere end 18 sekunder langsommere end den nye olympiske mester, tjekkiske Martina Sablikova.
Mens sejren gik til Sablikova, så vandt Stephanie Beckert fra Tyskland sølv. Bronzen gik til Kristina Groves fra Canada.
Danmark har ikke de store traditioner i hurtigløb på skøjter, hvor Danmark senest havde en OL-deltager i østrigske Innsbruck i 1964. Dengang blev Kurt Stille nummer ni over 10.000 meter.
Cathrine Grage får en ny chance i næste uge, når hun stiller til start i konkurrencen over 5000 meter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet