En usandsynlig stribe af enslydende lodtrækningsresultater er slut, og dermed må tennissportens konspirationsteoretikerne klappe kaje.
Lodtrækningen til mændenes singlerække ved Australian Open betød, at Roger Federer og Rafael Nadal for første gang i syv år havnede i samme turneringshalvdel og dermed kan mødes allerede i semifinalen.
De har ellers længe undgået den indbyrdes konfrontation inden finalen, og det har fået kritiske røster til at hviske om snyd med lodtrækningen.
Godt nok har de tidligere været seedet som nummer et og to, og så bliver man automatisk skilt ad.
Men det har vakt opsigt, at i de seneste 12 grand slam-turneringer på græs og hardcourt er Novak Djokovic og Roger Federer endt i samme turneringshalvdel, mens Andy Murray og Rafael Nadal har spillet i den anden halvdel.
En estisk juraekspert har regnet ud, at det kun sker én ud af 131.072 gange, hvilket må siges at være ret usandsynligt.
Det internationale tennisforbund ITF har afvist at kommentere påstandene om snyd, og med den aktuelle lodtrækning i Melbourne skulle de da også være manet i jorden - for en tid, hvert fald.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned