Gravgaard stopper i Randers: Ender med at stå som taber
Michael Gravgaard kan se tilbage på en turbulent tid i Randers FC. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Michael Gravgaard, der opsagde sin stilling i januar, stopper nu officielt i fodboldklubben Randers FC.
I slutningen af januar opsagde Michael Gravgaard sin stilling som sportslig og kommerciel direktør. Siden fortsatte han midlertidigt som sportsdirektør.
Fredag er det endegyldigt slut for Gravgaard, som kan se tilbage på en turbulent tid i superligaklubben Randers FC.
I Gravgaards periode sagde Randers farvel til tre trænere samt sportschef Ole Nielsen.
I januar blev Ricardo Moniz fyret som træner, mens Rasmus Bertelsen blev ansat som midlertidig erstatning i resten af sæsonen.
Gravgaard mener, at han har været tro mod den strategi, han lagde fra start.
- Vi skulle larme noget mere, og det har vi gjort. Jeg sagde, at det er den vej, vi går, og det, syntes bestyrelsen, var spændende.
- Mange klubber tror, de lever af at spille fodbold, men det er forkert. De lever af den interesse, der er for fodbolden, og det er den, jeg har forsøgt at dyrke, siger Michael Gravgaard til BT.
Tiden i Randers sluttede dog på en kedelig måde, erkender han.
- Jeg ender med at stå som taber. Når resultaterne bliver så dårlige, begynder mange selvfølgelig at tvivle, men min holdning er, at åbenheden og larmen ikke har noget med resultaterne at gøre, siger Gravgaard.
Henrik Jørgensen overtog i januar Gravgaards job som administrerende direktør i Randers FC.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde