Gravholt flytter til Rumænien
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Det er længe siden Mette Gravholt annoncerede sit fravel til NFH. Nu har hun skrevet kontrakt med rumænsk hold.
Når Mette Gravholt forlader NFH, bliver det for at spille for rumænske Dinamo Bucuresti fra den kommende sæson.
Meget lidt er sluppet ud om Mette Gravholts fremtid, siden den tidligere landsholdsstreg i december annoncerede sit farvel i Nykøbing Falster til sommer.
Det er TV 2 Sport, som har fået bekræftet hos Dinamo Bucurestis direktør, Constantin Caliman, at Mette Gravholt har underskrevet en toårig aftale og vil blive præsenteret i løbet af næste uge.
Dinamo Bucuresti spiller lige nu i den næstbedste række i Rumænien og kæmper for at rykke op i den bedste række og spiller en afgørende oprykningskamp i denne uge.
For bare en uge siden, sagde Mette Gravholt til Folketidende at hun endnu ikke havde fundet en ny klub.
- Jeg har ikke noget på bedding. Jeg skal finde ud af, hvad der er vigtigst, for det er ikke sådan lige at flytte to mennesker, sagde Mette Gravholt i slutningen af marts måned med henvisning til kæresten Betina og deres lille nyfødte søn, Matteo.
Mette Gravholt og Betina Lambæk bor i en lejlighed i Rødovre. Derudover har parret købt hus i Vejle.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned