Gravid Viborg HK-målvogter misser resten af sæsonen
Rikke Poulsen kommer ikke i aktion i resten af håndboldsæsonen. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Landsholdsspilleren Rikke Poulsen er gravid og er derfor ikke længere disponibel for Viborg HK i denne sæson.
Den 30-årige målvogter Rikke Poulsen kommer ikke i aktion for håndboldklubben Viborg HK før næste sæson.
Landsholdsspilleren er gravid og er derfor ikke disponibel i resten af indeværende sæson, meddeler klubben på sin hjemmeside.
- Vi er rigtig glade og lykkelige over at skulle være forældre i det nye år. Vi glæder os helt vildt. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over ikke at kunne hjælpe holdet i den sidste halvdel af sæsonen.
- Men jeg vil sørge for, at holde mig i så god form som muligt, så jeg hurtigst muligt kan vende tilbage på banen igen, siger Rikke Poulsen til hjemmesiden.
Hun var heller ikke med, da Viborg tidligere fredag slog TTH Holstebro i kampen om tredjepladsen ved Final 4-stævnet i kvindernes pokalturnering.
Rikke Poulsen, der for nylig skrev under på en ny toårig aftale med Viborg, regner med, at være klar igen fra starten af den nye sæson.
Hun skulle have været med for Danmark ved EM i Sverige i december, men her måtte hun melde afbud på grund af en skade.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde