Graviditet koster dansk dommerpar håndbold-EM
Karina Christiansen (forrest) og Line Hesseldal Hansen kommer ikke til at dømme ved EM. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Karina Christiansen er gravid, og derfor skal hun og makkeren Line Hesseldal alligevel ikke dømme ved EM.
Danmark sender alligevel ikke et dommerpar til det forestående EM i kvindehåndbold.
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) meddeler på sin hjemmeside, at Karina Christiansen og Line Hesseldal Hansen sammen med et græsk par er blevet streget fra dommerlisten i 11. time.
Det er dog en glædelig begivenhed, der er årsag til, at de rutinerede danskere må se slutrunden fra sofaen.
- Det er fordi, jeg er gravid, siger Karina Christiansen til Ritzau.
- Jeg har vidst det siden august, men efter at jeg er blevet skannet, har det vist sig, at jeg er fem uger længere henne, end jeg troede. Derfor mente lægen, at det nok var lige risikabelt nok at stille op, forklarer hun.
Duoen Christiansen og Hesseldal har i en årrække hørt til blandt verdens bedste dommere.
Deres fælles cv tæller adskillige store kampe, deriblandt VM-finalen i 2017 og EM-slutkampen året efter.
De har i de senere år været fast inventar ved kvindernes slutrunder. Ved EM for to år siden dømte de semifinalen, mens de ved sidste års VM-turnering var med frem til kvartfinalerne.
Dette års EM spilles i Slovenien, Nordmakedonien og Montenegro og begynder på fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned