Green Bay Packers dømmer Rodgers ude i mindst otte uger
Aaron Rodgers (i midten) kommer med sikkerhed ikke i kamp de næste otte uger efter at være blevet sat på "injured reserve"-listen. Foto: /ritzau/AP/Morry Gash/arkiv
/ritzau/AP/Morry Gash/arkiv
Efter operationen af sit brækkede kraveben er Aaron Rodgers blevet placeret på "injured reserve"-listen.
I søndags brækkede Green Bay Packers' superstjerne Aaron Rodgers højre kraveben efter en hård tackling fra en Minnesota Vikings-spiller.
NFL-stjernen har nu været igennem en operation, og ethvert håb om en hurtig tilbagevenden for quarterbacken er blevet skudt ned af Green Bay, som har sat Rodgers på "injured reserve"-listen.
Det er en liste, hvor holdene placerer langtidsskadede spillere for at kunne tage en anden spiller ind i truppen. I henhold til de nuværende NFL-regler må en spiller på den liste først komme i kamp igen efter otte uger.
Faktisk må kun to spillere fra listen per hold hives tilbage i truppen i løbet af sæsonen, men Rodgers kan altså nå tilbage til de sidste par kampe i grundspillet.
Ifølge hans klub er operationen gået fint, men om der fortsat er et slutspil at kæmpe for, når Rodgers må komme tilbage på holdkortet, kan kun tiden vise.
Aaron Rodgers regnes af flere som ligaens bedste quarterback, og hans fravær er et kæmpe tab for Green Bays angreb.
Holdet har fire sejre og to nederlag efter seks kampe. Grundspillet går over 16 kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned