Greipel følte sig tvunget til at vinde
Foto: Jean-Paul Pelissier/ Scanpix /Scanpix
Jean-Paul Pelissier/ Scanpix /Scanpix
Sprinteren André Greipel følte et tungt pres på sine skuldre, da feltet ræsede ind mod målstregen i Le Cap d'Agde, hvor han vandt Tourens 13. etape.
Lars Bak og tyskerens andre holdkammerater på Lotto-Belisol havde knoklet hårdt for ham.
- Holdet lavede et kæmpe stykke arbejde for mig hele dagen, så jeg blev simpelthen nødt til at vinde, ellers ville jeg skuffe dem, siger Greipel.
Det er tyskerens tredje etapesejr i årets Tour de France, hvilket er langt mere, end han havde drømt om på forhånd.
Ikke mindst med tanke på, at Mark Cavendish, som også er med i løbet, normalt tager omkring fem af de flade etapesejre i det franske løb.
- Vi har et godt hold i Touren. Alle støtter hinanden, men jeg er meget stolt over at vinde tre etaper her. Jeg kom for at vinde en etape, og nu har jeg tre, siger André Greipel.
Mark Cavendish var en af de ryttere, som ikke kunne klare den stejle stigning med 25 kilometer til mål.
Englænderen gik død allerede i bunden af den knap to kilometer lange stigning. Greipel klarede den med hjælp fra et halvt Lotto-hold.
- Det er en kæmpe fordel at have fire ryttere til at hjælpe sig op ad den stigning. Vi var trætte efter at have indhentet udbruddet, så vi fortjente sejren, siger André Greipel.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker