Grimasse i CL-kollaps afføder kritik af Arsenal-stjerne
Alexis Sánchez blev pillet ud på bænken, da Arsenal forleden tabte 1-5 til Bayern München i ottendedelsfinalen i Champions League. Her lavede chileneren en grimasse, som flere medier har tolket som et grin. (Arkivfoto). Foto: AP/Matt Dunham
AP/Matt Dunham
Arsenal-målmand Petr Cech forsvarer holdkammeraten Alexis Sánchez, der beskyldes for at grine under CL-nedtur.
Bayern München sendte i sidste uge Arsenal ud af Champions League med et ydmygende nederlag i London.
Arsenal-stjernen Alexis Sánchez blev udskiftet efter 73 minutter og blev senere fotograferet på bænken med et muligt grin om munden ved siden af målmand Petr Cech.
Flere Arsenal-fans og britiske medier har spekuleret i, at Sanchez fandt morskab i de mange mål, der blev scoret mod London-klubben i 1-5-nederlaget.
Det afvises af Petr Cech, der er helt sikker på, at den chilenske holdkammerat var påvirket af nedturen.
- Det var skidt, og som jeg så ham, så han også bedrøvet ud, siger målmanden.
- Jeg mener, at det er mangel på respekt overfor spilleren. Man kan tage et foto, så kan man tolke det på den måde, man ønsker. Uheldigvis.
- Vi spillere ved nøjagtig, hvad han sagde, og vi ved, at han havde det skidt og var skuffet ligesom alle os andre, siger han.
Arsenal tabte både ude- og hjemmekampen med 1-5 til Bayern München, der dermed er videre til kvartfinalerne i Champions League.
Alexis Sánchez' fremtid i Arsenal er i øjeblikket usikker. Chilenerens kontrakt udløber i sommeren 2018, og det er endnu uvist, om London-klubben kan overtale Sanchez til at blive.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde