Grønbæk og Meister får argentinsk cheftræner i Rennes
Rennes har ansat argentineren Jorge Sampaoli (til venstre) som ny cheftræner. Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix
Argentineren Jorge Sampaoli er blevet ansat som ny cheftræner i Rennes, der har to danskere i truppen.
Albert Grønbæk og Henrik Meister har fået Jorge Sampaoli som ny cheftræner i den franske fodboldklub Rennes.
Den 64-årige argentiner, der tidligere har været landstræner for Chile, har fået en kontrakt, der gælder indtil sommeren 2026. Det bekræftede Rennes sent mandag aften.
I torsdags valgte Rennes at fyre franskmanden Julien Stephan som træner i Ligue 1-klubben.
Fyringen skyldtes dårlige resultater i den bedste franske række, hvor holdet kun havde vundet tre ud af de første ti kampe.
I søndags tabte Rennes under den midlertidige træner Sebastien Tambouret med 0-2 hjemme til Toulouse.
Sampaoli har før leveret store resultater som træner. Han var landstræner for Chile mellem 2012 og 2016 og førte i 2015 holdet til titlen i Copa America.
Han har også være landstræner for Argentina samt cheftræner i Sevilla og Marseille. Senest var han træner i brasilianske Flamengo.
Rennes-formand Arnaud Pouille fremhæver Sampaolis evne til at komme tæt på sine spillere og føre dem i den samme retning.
- Jorge og hans stab har en klar vision om, hvordan en gruppe skal struktureres. Ledelsen deler den samme analyse af, hvad vi skal gøre, siger Pouille.
Rennes er nummer 13 i Ligue 1 med 11 point efter 11 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde