FC København tabte fortjent 0-2 til FC Barcelona i onsdagens Champions League-kamp. Men det er ikke noget, som får danske Jesper Grønkjær til at give op inden returkampen den 2. november.
- Jeg er spændt. men nu ved vi, hvordan de spiller. Vi har mærket det på egen krop, og vi har mærket, at de ikke er usårlige, siger Jesper Grønkjær.
Han var glad for holdets indsats i kampen, selvom det blev til et fortjent nederlag.
- Det var en god oplevelse, men også lidt trist. Det gik egentlig efter planen. Vi fik skabt de chancer, vi kunne håbe på på forhånd. Alligevel er det fortjent, at vi taber, siger Grønkjær.
- I anden halvleg fik vi lidt mere boldbesiddelse. Vi kom til at spille lidt mere med dem, men vi fik dem aldrig rigtig rystet, siger han.
Han var især glad for spillet i anden halvleg..
- Vi skulle jo gøre et eller andet og vise, at vi kunne presse dem og skabe lidt overtalsspil. Vi kom tæt på med dobbeltchancen til N'Doye og Santin. Men vi har ikke fem-syv chancer, man skal også være heldig for at komme herfra med noget, siger han
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde