Hvis man er til fodbold i december, så er det en god idé at lægge vejen forbi Parken i København torsdag aften.
Det mener FC København-profilen Jesper Grønkjær, som sammen med holdkammeraterne skal op mod rumænske Cluj i den næstsidste gruppekamp i Europa League-gruppespillet.
- Jeg tror, at det bliver underholdende. Det bliver en spøjs kamp mellem to hold, der skal vinde. Tabellen fortæller, at de måske har lidt mere på spil, siger Jesper Grønkjær, som onsdag klokken 17 løb ind til FCK's afsluttende træning i Parken.
Landsholdsspilleren henviser til, at Cluj skal vinde kampen mod FCK for at have en chance for at gå videre til 1/16-finalerne. FCK risikerer også at blive sendt ud, hvis holdet ikke vinder over rumænerne.
Træner Ståle Solbakken ligger på linje med Jesper Grønkjær.
- Jeg tror, at det bliver en god kamp mellem to hold, der trænger til tre point. Jeg er optimistisk og tror på, at vi kan gå videre. Vi har spillet én dårlig kamp i gruppespillet, og det var udekampen mod Cluj. De øvrige kampe har været godkendte, siger Ståle Solbakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet