SAS Ligaens måske største profil Jesper Grønkjær har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske efter sommerferien, når kontrakten med FC København udløber.
Men den hurtige fløjspiller vil på forhånd ikke udelukke noget, og dermed åbner han også op for et klubskifte.
- Jeg giver ikke mig selv nogen begrænsninger. Det synes jeg ikke, vil være klogt. Jeg har motivation, og jeg har lyst til at spille fodbold, men registrerer også mit skadesforløb og lytter derfor til, hvad min krop siger, fortæller Jesper Grønkjær, som i perioder har været på skånekost på både klub- og landshold på grund af et skrøbeligt knæ.
Sportsdirektør i FCK, Carsten V. Jensen, har til Politiken udtalt, at han heller ikke ved, om parterne forlænger samarbejdet.
- Jeg har været enormt glad for at være i FCK og er det stadigvæk, og de mennesker, der er omkring klubben, kender mig godt, og de er fuldstændig klar over, hvor jeg står henne, fastslår fløjspilleren.
Grønkjær, som har 75 A-landskampe på bagen, forventes at starte inde i onsdagens venskabskamp mellem Danmark og USA i Århus.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker