Grønkjær ikke klar til Sverige og Ungarn
Fodboldlandsholdet må undvære kantspilleren Jesper Grønkjær til de kommende VM-kvalifikationskampe mod Sverige og Ungarn i Parken.
FC København-spilleren har forladt landsholdslejren i Helsingør på grund af en overbelastning i knæet, og det er landstræner Morten Olsen ked af.
- Det er selvfølgelig en rigtig skidt situation for os, når vi tænker på vigtigheden af de kommende kampe. Jesper har erfaringen og kvaliteten, som kan være afgørende for vores muligheder i disse kampe. Men omvendt kræver det, at han er fit, og det føler han ikke, at han er i øjeblikket, forklarer landstræner Morten Olsen.
Også Grønkjær er skuffet.
- Det har ikke været nogen nem erkendelse, men jeg kunne simpelthen ikke udføre de ting på træningsbanen, som jeg gerne ville. Jeg ville allerhelst kunne være med i kampene mod Sverige og Ungarn, men det nytter ikke, hvis det ikke kan være for fuld kraft, forklarer Jesper Grønkjær, som ikke bestod onsdagens test på træningsbanen.
Landstræneren har endnu ikke besluttet sig for, om han indkalder en erstatning for Grønkjær.
Danmark møder på lørdag Sverige, mens det gælder Ungarn på onsdag i næste uge.
/ritzau/
Jesper Grønkjær bliver ikke klar til de kommende VM-kvalifikationskampe mod Sverige og Ungarn på grund af en overbelastning i knæet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned