Dame N'Doye har på det seneste scoret mål på stribe for FC København.
Senegaleseren kan meget vel blive manden, der står for et vigtigt mål på udebane, når FCK tirsdag møder Rosenborg i Trondheim i Champions League-kvalifikationen, men ifølge angrebskollegaen Jesper Grønkjær er N'Doye lige så god til at forsvare.
- Hans allerstørste force er, at han er en utroligt god holdspiller, og han er den første til at forsvare. På det område har han udviklet sig enormt i forhold til sine første kampe.
- Han er bevidst om, at han ikke kan uden holdet, og han er nem at spille sammen med. Både N'Doye og jeg er store folk, men vi har alligevel formået at finde sammen, og han har også fundet sammen med César Santin, når de har spillet sammen, vurderer Jesper Grønkjær.
Mens Dame N'Doye ligner en sikker starter i FCK-angrebet mod Rosenborg, står kampen om den anden plads mellem netop Jesper Grønkjær og Santin, der har været småskadet.
Mange regner med at se Jesper Grønkjær i aktion fra start, men mange års rutine i at lægge røgslør ud for modstanderne fornægter sig ikke.
- Det ved du godt, at jeg ikke kan snakke om. Men jeg ved godt, hvad der skal ske, siger Jesper Grønkjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker