FC København skal gå efter at spille i Champions League efter nytår, når gruppespillet afløses af knockout-kampe. Det mener Jesper Grønkjær efter tirsdagens premieresejr på 1-0 over Rubin Kazan i gruppe D.
- Jeg gider ikke bare at være med. Det må handle om at vinde nogle kampe, men vi skal være ydmyge, for det er nogle gode hold, vi møder, siger Jesper Grønkjær, der kalder sejren for et drømmescenario.
Sejren giver også tro på, at de danske mestre kan skabe et resultat, når holdet om to uger gæster Panathinaikos i Grækenland. En kamp, der kan blive vigtig i kampen om den andenplads, som sikrer videre deltagelse i turneringen.
- Det er vigtigt for tilskuerne og holdet, at vi kom godt i gang.
- Nu er presset på Panathinaikos, og kan vi få et resultat dernede, så ser det rigtig godt ud, mener Grønkjær.
Han erkender, at sejren over Rubin Kazan var en anelse heldig, efter at Dame N'Doye scorede sejrsmålet fire minutter før slutfløjt.
- Vi spillede mod et taktisk stærkt hold, der havde indstillet sig på os. Vi var heldige og kendte vores besøgstid.
- Vi vandt, og det er det, der tæller. Defensivt er vores organisation perfekt. De skaber ikke en eneste 100 procents chance, men har kun nogle skud udefra, mener kantspilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde