Grønlandsk skiskytte rammer plet i olympisk debut
Ukaleq Slettemark blev nummer 53. Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Sigtekornet var godt indstillet med 20 pletskud ud af 20 mulige, da Ukaleq Slettemark fik 53-plads i Beijing.
Den grønlandske skiskytte Ukaleq Slettemark ramte plet med samtlige 20 skud i sin debut ved vinter-OL.
Det formåede kun to af deltagerne i den individuelle konkurrence over 15 kilometer.
Den 20-årige grønlænder havde dog knapt så megen fart i skiene som flere af sine konkurrenter, og skiskytte-talentet endte nede på en 53.-plads ud af 87 startende.
Slettemark var i sidste ende 6 minutter og 14,7 sekunder langsommere end vinderen, tyske Denise Herrmann.
- Jeg er meget tilfreds med 20 træf. Det var helt vildt fedt, men det gik ikke så godt i sporet. Jeg var helt færdig, siger den trætte grønlænder.
- Jeg havde gået skydningen igennem tusind gange i hovedet. Forestillet mig det med mere vind og mindre vind, og hvor jeg skulle placere mig i forhold til de andre. Det fik jeg løst perfekt, siger hun.
Næste opgave ved vinterlegene i Kinas hovedstad er 7,5 kilometer sprint på fredag, og gør Slettemark det godt her, så venter der også en jagtstart over 10 kilometer på søndag.
I 2019 vandt Ukaleq Slettemark guld i ti kilometer individuelt ved junior-VM i Slovakiet. Til daglig træner hun sammen med det norske ungdomslandshold.
Mens Denise Herrmann fra Tyskland tog guld, så endte det med fransk sølv og norsk bronze.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker