Grosjean er hurtigere end Magnussen før russisk grandprix
Kevin Magnussen ligger nummer 18 med et point i Formel 1 og jagter oprejsning efter en svær sæson, hvor han blot har gennemført fire af ni afviklede grandprixer. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen måtte se sin teamkollega Romain Grosjean køre hurtigere i tredje træning i Rusland.
Racerkøreren Kevin Magnussen var for første gang langsommere end Romain Grosjean i træningen forud for Formel 1-grandprixet i Rusland.
De to Haas-kørere endte begge i den tunge ende af lørdagens tredje frie træning i Sotji, men Grosjean sluttede som nummer 14, mens Magnussen var 16.-hurtigst.
Danskeren var ellers hurtigere end Grosjean i begge træninger fredag.
Franskmanden kørte lørdag sin hurtigste omgang på den 5,8 kilometer lange bane i tiden 1 minut og 35,257 sekunder. Magnussen var en anelse langsommere.
Træningens hurtigste kører var Mercedes-verdensmesteren Lewis Hamilton, mens teamkollegaen Valtteri Bottas og McLarens Carlos Sainz var henholdsvis næst- og tredjehurtigst.
Mange øjne er rettet mod Hamilton, som søndag kan skrive historie.
Med en sejr i Ruslands Grand Prix vil briten tangere Formel 1-legenden Michael Schumachers rekord for flest løbssejre, der lyder på 91.
Hamilton fører VM-stillingen samlet med 190 point, hvilket er 55 mere end Bottas.
Magnussen ligger nummer 18 med et point og jagter oprejsning efter en svær sæson, hvor han blot har gennemført fire af ni afviklede grandprixer.
Han har gode minder fra banen i Rusland, hvor han fire gange har hentet point i sine fem hidtidige Formel 1-sæsoner.
Femtepladsen fra 2014 er hans næstbedste resultat nogensinde på tværs af alle baner. Han har også femtepladser på to andre baner.
På sine fem sæsoner har Magnussen hentet 22 point på banen i Sotji.
Kvalifikationen til det russiske grandprix begynder klokken 14. Søndagens grandprix køres fra klokken 13.10.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie