Grosjean misser næste Formel 1-grandprix efter ulykke
Romain Grosjean kommer ikke med i det næste Formel 1-grandprix efter søndagens alvorlige ulykke. Foto: Tolga Bozoglu/Ritzau Scanpix
Tolga Bozoglu/Ritzau Scanpix
Brasilianeren Pietro Fittipaldi får sin Formel 1-debut søndag, efter at Romain Grosjean er kommet til skade.
Romain Grosjean (Haas) kommer efter søndagens ulykke ikke til at deltage i denne uges Formel 1-grandprix i Bahrain.
I stedet skal Pietro Fittipaldi deltage sammen med Kevin Magnussen. Det oplyser Haas på sin hjemmeside.
Grosjean kom til skade i søndagens grandprix i Bahrain, hvor han bragede ind i en barriere på første omgang. Han er i øjeblikket til behandling på et hospital.
Franskmanden har pådraget sig forbrændinger på ryggen og på hænderne.
24-årige Fittipaldi er reserve- og testkører for Haas, men skal nu have sin ilddåb på højeste niveau.
- Mest af alt er jeg lykkelig for, at Romain er i sikkerhed. Vi er alle meget glade for, at hans skader alle er relativt små efter sådan en alvorlig hændelse.
- Det er selvfølgelig ikke den ideelle måde at få min første chance for at køre i et Formel 1-løb, men jeg er ekstremt taknemmelig, siger Fittipaldi til holdets hjemmeside.
Haas-teamchef Günther Steiner fortæller, at det er besluttet, at Grosjean som minimum misser det kommende løb. Mere er der ikke bestemt på nuværende tidspunkt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker