AC Milans midtbanespiller Gennaro Gattuso slap alligevel ikke så billigt, som først meddelt af Uefa, efter sine angreb på Tottenhams assistenttræner Joe Jordan i sidste tirsdags Champions League-opgør på San Siro.
Gattuso får fire spilledages karantæne, meddeler Uefa.
Italieneren blev dømt efter den såkaldte "overfaldsanklage," selvom en talsmand fra Uefa i sidste uge sagde, at det ikke ville ske.
Midtbanespilleren angreb Tottenhams assistenttræner Joe Jordan to gange. Første gang greb han Joe Jordan i struben, og anden gang nikkede han skotten en skalle.
Gennaro Gattuso har siden undskyldt sin optræden som utilgivelig.
Den 33-årige italiener sikrede sig allerede karantæne i løbet af kampen, da han blev tildelt et gult kort.
AC Milan tabte 0-1 til Tottenham, og dermed har briterne et fordelagtigt udgangspunkt før returkampen i London 9. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker