Sarah Iversen og NFH har tidligere optrådt med stor succes i Arena Næstved, som da russiske HC Lada blev besejret 35-23 i EHF Cup'en i januar. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Billetsalget til NFH’s Champions League-kampe begynder fredag.
Torben MølgrenTorbenMølgren
OffentliggjortSidst opdateret
Nykøbing F. Håndboldklub, NFH, tager fat på gruppekampene i Champions League om godt fire uger, når falstringerne på sin europæiske hjemmebane i Arena Næstved møder det polske mesterhold Vistal Gdynia.
Kampen spilles lørdag 7. oktober med kampstart kl. 14:30. Kampdag og tidspunkt er forhandlet på plads med Danmarks Radio, DR, der tv-transmitterer alle NFH’s tre hjemmekampe i gruppen, der også omfatter Krim Mercator fra Slovenien og CSM Bucuresti fra Rumænien.
Det er endnu uvidst, om NFH’s udekampe bliver vist på tv, men TV3 Sport har også rettigheder til Champions League, og kampene kan derfor tænkes transmitteres på deres kanaler.
Onsdag eftermiddag faldt den sidste kamp på plads i kalenderen, idet udekampen mod Vistal Gdynia er fastlagt til fredag aften 10. november.
- Polakkerne ville gerne have flyttet opgøret, så vi spillede første kamp hos dem, men det kunne vi ikke acceptere i forhold til aftalen med Arena Næstved, siger Søren Jakobsen. NFH-lederen har i øvrigt ikke været imponeret over forløbet med at planlægge Champions League-kampene efter lodtrækningen for godt to måneder siden.
Annonce
- Det har trukket ud og besværliggjort det for os i forhold til at finde hotelkapacitet til vore gæster i Danmark, ligesom det øger omkostningerne til vores udlandsrejser, når vi skal booke flyrejser med kort varsel, fortæller Søren Jakobsen.
Læs mere om kampe og billetter i torsdagens Folketidende
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde