Guardiola: Dårlig Tottenham-bane reddede os
Manchester City-manager Josep Guardiola kunne notere sig tre point efter 1-0-sejren mod Tottenham, som sendte mesterholdet op på førstepladsen i ligaen. Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
Paul Childs/Ritzau Scanpix
Tottenhams Erik Lamela sparkede over mål, da bolden ramte en knold, og det var Josep Guardiola lettet over.
Manchester City-manager Josep Guardiola kritiserede fodboldbanen på Wembley efter mandagens 1-0-sejr over Tottenham i Premier League.
Den var vanskelig at spille på, efter at der søndag var blevet spillet en NFL-kamp mellem Philadelphia Eagles og Jacksonville Jaguars på samme bane.
Den slidte bane reddede City i en afgørende situation i slutfasen, hvor Tottenhams Erik Lamela skød over mål, da bolden ramte en knold, fortæller Guardiola.
- At spille en fodboldkamp på den bane er ikke let. Der var mange fejl, som normalt ikke sker. Det var helt utroligt. Jeg tror heller ikke, at græsset hjalp dem.
- Hvis banen havde været god, så havde Lamela, en spiller med hans kvalitet og venstrefod, scoret. Hvis bolden ikke havde hoppet. Det var ikke godt, siger Guardiola ifølge Reuters.
Tottenham spiller sine hjemmekampe på Wembley, fordi London-klubben er i gang med at få bygget et nyt stadion.
Tottenham-manager Mauricio Pochettino forsøgte at nedtone banens dårlige tilstand, men erkendte, at det ødelagde Lamelas afslutning.
- Da bolden kom hen til Erik, sagde jeg "mål", men nej. Da jeg så den langsomme gengivelse, så hoppede bolden, før han ramte den med støvlen, og det var årsagen til, at han missede, siger Pochettino.
Riyad Mahrez scorede kampens enlige mål, der bragte City tilbage som tophold i ligaen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned