Guardiola drømmer om at lede et landshold til VM
Pep Guardiola har været manager i Manchester City siden 2016. Inden da var han cheftræner i FC Barcelona og Bayern München. Foto: Craig Brough/Reuters
Craig Brough/Reuters
Pep Guardiola vil gerne stå i spidsen for et landshold til et VM, når hans tid i Manchester City er forbi.
Fodboldtræneren Pep Guardiola drømmer om en dag at styre et landshold til et VM.
Det fortæller den 50-årige succestræner, der siden 2016 har været manager i Manchester City og ført klubben til tre engelske mesterskaber. Hans kontrakt udløber i 2023.
- Jeg ville elske - hvilket jeg har sagt mange gange - at lede et landshold til et VM. Men det er ikke nemt at finde sådan et job. Der er kun få stillinger, siger Pep Guardiola.
- Hvis det ikke sker, så fortsætter jeg som klubtræner, og det er ikke noget problem.
Spanieren har godt halvandet år tilbage i sin kontrakt i City, og han slår fast, at man aldrig vil se ham stå i spidsen for et andet engelsk klubhold.
- Her i England vil det altid være Manchester City, tror jeg, og hvis jeg en dag skulle vende tilbage, så ville det være i City, hvis de vil have mig.
- Jeg kommer ikke til at træne i en anden klub i England, siger Guardiola, der tidligere har været cheftræner i FC Barcelona i Spanien og Bayern München i Tyskland.
Guardiola har tidligere udtalt, at han trænger til en pause, når den nuværende kontrakt med City udløber. Men måske er han kommet på andre tanker.
- Jeg vil være her (i City, red.) så længe som muligt - så længe min energi og kærlighed er her, siger spanieren.
Manchester City, der er regerende engelsk mester, indtager tredjepladsen i Premier League forud for søndagens opgør mod West Ham.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde