Guardiola efter årets femte titel: Arbejdet er gjort
- Der er intet tilbage at vinde, siger Pep Guardiola, efter at hans hold fredag har vundet VM for klubhold. Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters
Manchester City kan fejre, at de fredag har vundet årets femte titel ved at vinde VM for klubhold.
Med Manchester Citys finalesejr ved VM for klubhold fredag har den engelske klub vundet FA Cuppen, Premier League, Champions League og den europæiske Super Cup i år.
Det hele er sket med manager Pep Guardiola i spidsen.
Sejren ved VM for klubhold kom i hus efter en 4-0-sejr over brasilianske Fluminense i Jeddah i Saudi-Arabien.
Efter fredagens sejr siger Guardiola, at "arbejdet er gjort", og at "der ikke er mere tilbage at vinde" efter otte år ved roret.
- Jeg har en følelse af, at vi har afsluttet et kapitel. Vi har allerede vundet alle titlerne, siger spanieren på et pressemøde.
- Der er intet tilbage at vinde. Jeg har en følelse af, at arbejdet er gjort, det er slut.
Guardiola, der ankom til City i 2016, vandt fredag sin 16. titel med klubben.
Han siger også, at han vil skrive et nyt kapitel med klubben, nu hvor han har 18 måneder tilbage af sin kontrakt.
- Nu det er juletid, så køb endnu en bog og begynd at skrive igen. De seneste otte år er ovre. Når jeg afslutter et kapital er det med otte års fantastisk arbejde bag scenen. I dag fejrer vi på flyet - i morgen hviler vi.
- Spillerne er stadig sultne og motiverede. Det er en smuk, smuk dag.
Citys anfører Kyle Walker udtrykker også sin glæde over årets fem trofæer.
- Jeg er så stolt over at have været en del af dette, og jeg kan ærlig talt sige, at det er en ære at spille side om side med disse spillere. Jeg kunne ikke bede om bedre holdkammerater, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker