Guardiola: Et nederlag sender os ud af titelkampen
Josep Guardiola og City må vinke farvel til Premier League-titlen, hvis klubben taber en ligakamp mere, mener manageren. Foto: AP/Dave Thompson
AP/Dave Thompson
Manchester City har ikke råd til at tabe mere, hvis klubben skal indhente Chelsea i Premier League.
Premier League-klubben Manchester City har ramt en positiv formkurve inden den afgørende del af sæsonen, men det er også nødvendigt, hvis klubben skal holde liv i forhåbningerne om et engelsk fodboldmesterskab.
Inden sæsons sidste 12 ligakampe har Manchester City otte point op til Chelsea på førstepladsen, og bare et enkelt nederlag vil derfor sende Manchester-klubben ud af mesterskabskampen.
Det mener Manchester Citys manager, Josep Guardiola. Hans mandskab har vundet de seneste fire ligakampe.
- Vi er kommet ind i en god stime, hvor vi laver resultater, og det er det, som er vigtigt på dette tidspunkt af sæsonen.
- Med de her kampe i marts og april er vi inde i en fase, hvor vi holder os inde i kampen om en turneringssejr, hvis vi vinder, mens vi ryger ud, hvis vi taber. Det gælder både i ligaen, FA Cuppen og Champions League, siger Guardiola.
Senest blev det til en 2-0-sejr over bundklubben Sunderland søndag.
På onsdag møder hans mandskab Stoke på hjemmebane, og det bliver fulgt op af tre store opgør mod Liverpool, Arsenal og Chelsea.
- Det er derfor, vi skal bevare vores gode form. Stoke er den næste vigtige opgave for os, og vi skal have vores fans bag os, så vi kan gå ind til kampene mod Liverpool, Arsenal og Chelsea med en ubesejret stime, siger Guardiola.
I FA Cuppen er City nået til kvartfinalen, hvor Middlesbrough venter på lørdag. I Champions League vandt City den første ottendedelsfinale med 5-3 på hjemmebane over Monaco. Der er returkamp 15. marts.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde