Guardiola har brug for nye rivaler for at blive bedre
Tilværelsen i Bayern München byder ikke på nok udvikling som træner, og derfor vil Josep Guardiola videre.
Når Josep Guardiola stopper i Bayern München til sommer, er det på grund af ønsket om at blive en bedre fodboldtræner.
- I to-tre år har jeg præsteret alt, som er muligt. For at blive bedre har jeg behov for nye rivaler, kritikere og udfordringer, siger Guardiola i et interview med den italienske avis Gazzetta dello Sport.
Guardiola overtog jobbet som Bayern München-træner i 2013, og før det vandt spanieren det meste, som kan vindes som træner for FC Barcelona.
- Efter en vis tid har man ikke så meget nyt at sige til spillerne. Man skal have noget nyt at tilbyde til hver eneste kamp, fortæller den 45-årige træner.
Næste stop på vejen for Guardiola ser ud til at blive en engelsk storklub. Hvilken er endnu uklart, men Manchester City nævnes som en af de hedeste kandidater.
- Der findes ingen hemmelighed til succes. Jeg arbejder hårdt, og jo mere jeg arbejder, jo tryggere bliver jeg i det, jeg gør.
- Jeg tilpasser min taktik og strategi til mine spillere. Jeg ved, at folk ikke altid forstår mine beslutninger, men alle kampe er forskellige, forklarer Guardiola.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker