Guardiola har store forventninger til Arteta i Arsenal
- Når man har en drøm, kan man ikke stoppe den. Arsenal var en vigtig del af Mikels karriere. En af de bedste klubber i England. Vi ønsker ham alt det bedste. Jeg er sikker på, at han vil gøre det fremragende, siger Josep Guardiola ifølge Manchester Citys Twitter-profil. Foto: Chris Radburn/Reuters
Chris Radburn/Reuters
Manchester City kunne ikke stoppe Mikel Artetas drøm om at komme til Arsenal, siger Josep Guardiola.
Arsenal har truffet en god beslutning ved at ansætte Mikel Arteta som ny cheftræner.
Det siger Manchester City-manager Josep Guardiola ifølge holdets Twitter-profil om manden, der siden 2016 har været assisterende manager i City.
- Når man har en drøm, kan man ikke stoppe den. Arsenal var en vigtig del af Mikels karriere. En af de bedste klubber i England. Vi ønsker ham alt det bedste. Jeg er sikker på, at han vil gøre det fremragende, siger Guardiola.
37-årige Arteta blev fredag præsenteret som ny cheftræner for Arsenal. Kort forinden fortalte Guardiola om kollegaens planer.
- Mikel er i London. Han er tæt på en aftale med Arsenal. Det er alt, jeg ved. Den er næsten i hus. I går (torsdag, red.) og i dag var han ikke med til træning, siger Guardiola.
Jobbet som Arsenal-træner blev ledigt, da Unai Emery blev fyret i slutningen af november efter en periode med sløj pointhøst. I mellemtiden har svenskeren Fredrik Ljungberg vikarieret som træner.
Mikel Arteta spillede i Arsenal fra 2011 til 2016 og var en overgang anfører i klubben.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned