FC Barcelona har gennem de seneste år hentet mange store spillere op fra klubbens ungdomsafdeling. Spillere som Xavi, Andrés Iniesta, Lionel Messi og Bojan Krkic, har alle ydet et stort bidrag til klubbens succes, og nu er et nyt navn stødt til. 22-årige Pedro Rodriguez afgjorde Super Cuppen, et opgør mellem FC Barcelonas Champions League-vindere og Uefa Cup-vinderne fra Shakhtar Donetsk, med en scoring til 1-0 dybt inde i den forlængede spilletid.
- Han udnyttede sin chance. Han scorede et glimrende mål og gav os sejren i en meget vanskelig kamp. Som Bojan Krkic får han muligheden for at gøre det godt for vores hold, lovede FC Barcelonas træner Josep Guardiola.
Guardiola har i sit ene år i klubben ført FC Barcelona til sejr i Champions League, Super Cup, mesterskabet, pokalturneringen og i øvrigt også den spanske Super Cup. Fredagens sejr over Shakhtar Donetsk skete dog ikke på så overbevisende vis, som man tidligere har set fra holdet.
- Vi var hele tiden to sekunder for langsomme, men det er august. Folk fester, der er både i havnen, folk er på ferie. Det er ikke april eller maj, hvor alt handler om fodbold - vi skal nok nå det, sagde Guardiola.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker