Men respekten for den svenske angriber fejler tilsyneladende intet, og Guardiola har da også udpeget netop den tidligere Barcelona-angriber som manden, der skal stoppes, hvis Barcelona skal slå Milan ud af Champions League.
- Vi må tage Ibra ud af spillet ved at have monopol på bolden. Han er en meget stærk spiller, specielt i luften. Han er ustoppelig, hvis han kommer for meget ind i kampen, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra Guardiola.
- Vi skylder ham en del af vores ligatitel (i 2009/10, red.). Hans første seks måneder i klubben var rigtigt gode.
Zlatan Ibrahimovic nåede 29 ligakampe og 16 mål for den catalanske storklub, inden han ragede uklar med Guardiola.
De to hold mødes onsdag på San Siro i den første Champions League-kvartfinale, og det bliver tredje gang, de to hold tørner sammen i denne sæson.
To indbyrdes gruppekampe i efteråret endte med en Barcelona-sejr på 3-2 på netop San Siro og en uafgjort kamp på Camp Nou i Barcelona.
- Den eneste ting, der er helt sikkert, er, at hvis man ikke spiller to gode kampe, så kommer man ikke i semifinalen. Jeg regner med at møde det bedst mulige Milan-hold på et af verdens bedste stadioner, siger Guardiola.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde