Guardiola: Moyes-fyring er ingen overraskelse
Manchester Uniteds fyring af manager David Moyes overrasker slet ikke Bayern München-træner Josep Guardiola.
Fyringen er et udtryk for de barske vilkår, der hersker i Europas topklubber, mener den succesfulde spanier.
- Det er ikke noget nyt.
- I de seneste fem, 10, 15 år, har det været sådan, at du ryger på gaden, hvis du taber, siger Guardiola, der på den måde selv har bidraget til Uniteds fyring af Moyes, der afløste legenden Alex Ferguson sidste sommer.
Bayern München slog nemlig den engelske mesterklub ud af Champions Leagues kvartfinaler for få uger siden.
Manchester United er helt usædvanligt uden chance for at vinde et eneste trofæ i denne sæson og har også misset muligheden for at kvalificere sig til næste sæsons Champions League.
- Hvis man ikke vinder, så er du altid i fare for at miste dit job. Det er kun sejrene, der tæller i de største klubber, siger Guardiola.
Den tidligere FC Barcelona-træner afviser, at han er interesseret i jobbet som manager i den engelske storklub.
- Jeg er i Bayern, og jeg vil gerne blive her to år mere. Vi har vundet Bundesligaen, men jeg føler, at holdet kan blive bedre, siger Guardiola og tilføjer, at han ikke ved, hvad der skal ske, når hans kontrakt udløber i Bayern München.
Josep Guardiola befinder sig i øjeblikket i Spanien, hvor Bayern München forbereder sig til onsdagens semifinale i Champions League mod Real Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde