Guardiola vil have rekorden på tirsdag
Bayern Münchens cheftræner Pep Guardiola vil være historisk allerede i sin første sæson hos det tyske mesterhold og Champions League-vinder.
Historisk bliver Guardiola og hele holdet, hvis Bayern München på tirsdag vinder ligakampen mod Hertha Berlin i den tyske hovedstad. Med syv spillerunder tilbage, vil det være en spillerunde tidligere end sydtyskernes egen rekord fra den forrige sæson.
- Vi har kun brug for én sejr mere. Det er i vores egne hænder, og vi kan vinde mesterskabet i hovedstaden, siger Guardiola ifølge nyhedsbureauet AFP.
Lørdag vandt Bayern München 2-0 over Mainz i kraft af sene scoringer fra Bastian Schweinsteiger og Mario Götze.
- Vi har vundet 18 ligakampe i træk. Det er et resultat af hårdt arbejde.
Pep Guardiola er i gang med sin første sæson hos Bayern München, som han overtog som Champions League-vinder og tysk mester. Alligevel har han allerede vundet Uefa's Super Cup og VM for klubhold med tyskerne.
Fortsætter holdet i samme stil, bliver Bayern München om otte kampe det første hold nogensinde, som er gået igennem en hel sæson i Bundesligaen uden nederlag.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker