Gudmundsson: Det var en meget vigtig sejr
Efter at have genset torsdagens kamp mod Rusland evaluerede landstræner Gudmundur Gudmundsson indsatsen.
Danmark leverede en fremragende indsats torsdag aften i første halvleg mod Rusland, hvor russerne kom bagud med 8-16, efter at det havde stået 8-8.
Landstræner Gudmundur Gudmundsson godkender indsatsen, selv om Danmark lod russerne komme ind i kampen i anden halvleg.
- Det var meget vigtigt for os at vinde kampen mod Rusland. Jeg kiggede på kampen i nat, og jeg er meget glad for det, jeg så.
- Jeg er meget tilfreds med kampen. Vi har i store perioder fået styr på vores angrebsspil. Jeg er glad for mange ting, fordi vi også løste mange ting i forsvaret.
- I første halvleg havde vi en periode, som vi vandt 8-0. I anden halvleg lavede vi for mange tekniske fejl, og de lavede for mange mål på kontra, siger Gudmundsson.
Indtil nu har Danmark hentet sikre sejre over Rusland og Saudi-Arabien, mens det blot er blevet til uafgjort mod Argentina og Tyskland.
Den sidste modstander i det indledende gruppespil er Polen, som venter lørdag aften i Lusail Multipurpose Hall.
- Polen er en meget stærk modstander med meget hurtige fløje, advarer landstræneren.
Tyskland fører gruppe D med syv point og mangler kun at møde Saudi-Arabien. Polen og Danmark har begge seks point, men danskerne indtager andenpladsen med en bedre målscore.
Dermed kan danskerne nøjes med uafgjort mod Polen for at snuppe andenpladsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned