Gudmundsson: I Danmark bliver man hurtigt meget negativ
Landstræneren mener, at danske medier hurtigt kan blive meget negative, når de danske håndboldherrer taber.
De danske håndboldherrer er i gang med at spille OL-finalen, hvor Frankrig er modstanderen ved legene i Rio.
Den kamp afgør, om Danmark skal slutte af med en guld- eller sølvmedalje. Derfor er det denne gang en succeshistorie, landstræner Gudmundur Gudmundsson kan fortælle.
Inden kampen beskrev islændingen det massive pres, der har været på ham.
- Jeg har været overrasket over, at man en gang imellem bliver meget hurtigt negativ omkring tingene. Man skriver det enten sort eller hvidt.
- Men jeg kan også forstå, at folk har store forventninger til det her hold. Og det er bare sådan, det er. I den seneste tid har jeg bare fokuseret på mit job, så det har ikke påvirket mig.
- Verden er ikke kun sort og hvid. Men det er betingelserne, som jeg arbejder under, siger Gudmundsson.
For ham handler det kun om at skabe resultater og gøre tingene så godt som muligt.
- Det har jeg hele tiden gjort. Jeg har givet alt for det her. Jeg er glad og stolt, men ikke lettet. For jeg føler et stort ansvar, for det er en kamp om medaljer, siger landstræneren.
Han tror på sejr over Frankrig og forklarer, hvordan guldet skal komme i hus.
- Hvis man skal vinde over Frankrig, og det er vores plan, så skal man spille virkelig godt i både forsvar og angreb.
- Det er meget vigtigt, hvis vi skal have succes mod Frankrig, at vi ikke laver for mange tekniske fejl. Det kan være indspil til stregen, som er alt for risikable eller skud, som man ikke skal tage.
- Man er nødt til at have respekt for hvert angreb imod dem. For hvis vi laver fejl og spiller med for høj risiko, så bliver vi straffet og får kontramål imod os. Det har jeg oplevet i mange kampe, at man skal undgå, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde