Gudmundsson indkalder erstatning for Søndergaard
Kasper Søndergaard er ukampdygtig et stykke ind i OL. Håndboldlandstræneren har sendt bud efter erstatning.
Håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson skifter ud i Danmarks OL-trup.
Bagspilleren Kasper Søndergaard vurderes til at være ukampdygtig i den første del af OL-turneringen, og derfor har Gudmundsson sendt bud efter en afløser i skikkelse af Lasse Andersson, der i hele juli måned har været med på herrelandsholdets samlinger.
Kasper Søndergaard har op til legene kæmpet for at blive klar efter en forstrækning i læggen, men ved onsdagens træning sprang skaden op.
Udskiftningen betyder, at Kasper Søndergaard skal flytte ud af OL-byen, hvor der kun er plads til 15 spillere, men Søndergaard bliver i Rio med henblik på at kunne blive skiftet ind igen senere i turneringen.
Det meddeler Dansk Håndbold Forbund (DHF) torsdag.
- Vi har fundet en løsning, hvor Kasper Søndergaard kan blive i Rio og bo sammen med andre danskere fra OL-delegationen.
- Samtidig får han gæstepas til OL-byen og kan dermed fortsat være tæt på holdet, siger sportschef Ulrik Wilbek.
Kasper Søndergaard er ked af situationen.
- Jeg er sindssygt ærgerlig over udviklingen og ked af situationen.
- Jeg er glad for, at jeg kan blive hernede, men når man er holdspiller helt ind i hjertet, så er det selvfølgelig svært ikke at være 100 procent en del af holdet, lyder det fra Kasper Søndergaard.
Hans afløser, Lasse Andersson, ankommer til OL-byen lørdag morgen.
Danmark spiller første kamp ved OL søndag kl. 19.40 dansk tid.
Ifølge DHF tæller udskiftningen af Søndergaard ikke som en af de tre tilladte under OL, idet udskiftningen er sket før fredagens tekniske møde.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde