Gudmundsson indkalder stregspiller efter Nøddesbo-skade
Jesper Nøddesbo har brækket næsen, og derfor er Anders Zachariassen indkaldt til landsholdets playoffkampe.
Håndboldlandsholdspilleren Jesper Nøddesbo brækkede næsen ved tirsdagens træning, da han uheldigt blev ramt i ansigtet.
Derfor har landstræner Gudmundur Gudmundsson indkaldt Anders Zachariassen fra Flensburg-Handewitt som supplement til uheldige Nøddesbo.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.
Gudmundsson vil dog ikke afvise, at Nøddesbo kan blive klar til søndagens VM-playoffkamp mod Østrig.
- Anders Zachariassen er indkaldt til træningerne her i Faaborg, så vi kan træne helt igennem de kommende dage.
- Vi ved endnu ikke helt, hvor meget Nøddesbo kan være med de næste dage, men vi håber, han er klar, når vi skal spille kamp på søndag, siger Gudmundsson.
Onsdag i næste uge spiller Danmark returkamp i Wien. En samlet sejr udløser en VM-billet.
Indkaldte Anders Zachariassen har tidligere i karrieren spillet for Sønderjyske.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde