Gudmundsson: Spillerne viste stor moral og karakter
Gudmundur Gudmundsson er optimistisk i forhold til at få René Toft Hansen med senere ved VM. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Landstræneren roser sine spillere for en fin VM-premiere, selv om optakten var alt andet end optimal.
At det danske håndboldlandshold kunne lægge et døgns polemik om René Toft Hansen bag sig og udspille Argentina i VM-åbningskampen, er dagens positive historie for Gudmundur Gudmundsson.
Landstræneren er imponeret over, hvor upåvirket hans spillere kørte 33-22-sejren i land, selv om forberedelsen var blevet forpurret af den absurde sag.
- De viste stor moral og karakter i den måde, de tacklede det her på. Det håber jeg, de gør igen i morgen (lørdag mod Egypten, red.), siger Gudmundur Gudmundsson.
Han erklærer sig optimistisk i forhold til at få René Toft med senere i turneringen.
I hvert fald hvis det stemmer, at Det Internationale Håndboldforbund (IHF) vil overlade afgørelsen til Danmarks modstandere, om den store stregspiller må optræde med sin forbudte albuebeskytter.
- Jeg tror meget på, at menneskene omkring de andre hold er sportsfolk og gentlemen. Jeg stoler på, at de har forstået, at håndbolden må stå sammen om det her.
- Vi må selvfølgelig i gang med at snakke med de andre hold. Måske skal vi ringe til nogle og snakke med dem. Jeg har allerede selv talt med folk fra et hold, og de virkede positive over for det, siger Gudmundur Gudmundsson.
Han forventer ikke, at Toft Hansen vil være påvirket af situationen, hvis han får grønt lys til at spille.
- Jeg er ikke bange for hans mentale tilstand. Overhovedet ikke. Vi snakker meget sammen, siger Gudmundur Gudmundsson.
Hvis René Toft Hansen skal være med mod Egypten, skal der komme en afklaring inden klokken ni lørdag morgen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde