Gudmundsson: Vi viser professionalisme og klasse
Landstræner Gudmundur Gudmundsson og Danmark skal søndag spille i Letland. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Landstræner Gudmundur Gudmundsson roser sine spillere efter torsdagens sikre sejr over Holland.
Det var en topprofessionel indsats fra ende til anden, da Danmarks håndboldherrer torsdag aften vandt 29-20 over Holland i Danmarks første kvalifikationskamp frem mod europamesterskabet i Kroatien i 2018.
Det siger Gudmundur Gudmundsson efter kampen, som var den første siden OL-guldet i Rio.
- Efter et OL er det vigtigt at starte godt op igen, og nu skal vi vise i alle kampe, at vi er olympiske mestre. Vi skal vise klassen, og det gjorde vi bestemt i dag.
- Vi havde forventet en svær kamp, fordi vi havde set Holland vinde over Polen i sommer, og fordi det er et fysisk stærkt hold. Men jeg var meget tilfreds med den professionalisme, jeg så fra mine spillere, siger Gudmundsson.
Tilfredse var også tilskuerne i Brøndby Hallen, som var helt fyldt op. Inden kampen fik de lov til at hylde de olympiske mestre, og den gode stemning spredte sig også inde på banen, efter at kampen var fløjtet op.
- Der var en fantastisk atmosfære inde på banen, og spillerne var glade for at spille kampen. Det var udelukkende positivt at opleve, siger Gudmundsson.
Særligt i begyndelsen af anden halvleg skruede Danmark op for tempoet og afgjorde kampen. Landstræneren kan ikke finde nævneværdige ting, der skal forbedres frem mod søndagens kvalifikationskamp i Letland.
- Der er ikke noget særligt, vi skal gøre bedre. Vi lavede godt nok et par skiftefejl i forsvaret, men det kan ske. Overordnet set er jeg meget tilfreds, og vi holdt dem nede på 20 mål.
- Både Niklas Landin og Kevin Møller stod fantastisk i målet, og det var rart at se Hans Lindberg på banen igen, efter at han havde haft en svær rolle som reserve til OL, siger Gudmundur Gudmundsson.
Efter en række afbud fik flere yngre spillere chancen i anden halvleg, og de får ros af landstræneren.
- Jeg er meget tilfreds med alle dem, som fik chancen i dag.
- Frederik Clausen kom ind i forsvaret og gjorde det fint. I angrebet kom Niclas Kirkeløkke ind, og selv om han ikke fik så meget tid, fik han scoret et meget flot mål og havde flere andre gode aktioner, siger Gudmundsson.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde