Guinea slår Mali ud af Africa Cup i ond lodtrækning
Malis fodboldpræsident kalder lodtrækningen for "den værste ondskab". Guinea føler, at man har gud med sig.
Guineas fodboldlandshold vandt torsdag en lodtrækning på bekostning af Mali om en plads i kvartfinalerne ved Africa Cup of Nations.
Den noget specielle begivenhed foregik på et hotel i Ækvatorial-Guineas hovedstad Malabo, efter at Guinea og Mali havde spillet 1-1 i alle holdets tre gruppekampe - også imod hinanden.
Resultaterne betød, at det var umuligt at afgøre, hvilket af de to hold, der skulle følge Elfenbenskysten videre i turneringen.
Lodtrækningen bliver modtaget vidt forskelligt hos Guinea og Malis repræsentanter på hotellet i Malabo - Guineas sportsminister Amara Dabo og Malis fodboldpræsident Boubacar Baba Diarra.
- Fodboldens lykkegud har smilet til os, siger Amara Dabo ifølge Reuters om Guineas lodtrækningsheld.
I den modsatte lejr er Boubacar Baba Diarra ikke glad for, at Malis spillere nu må rejse hjem.
- Det er den værste ondskab at tvinge holdet igennem dette her.
- Vi havde foretrukket at tabe ud fra et sportsligt kriterium, hvilket også er årsagen til, at det afrikanske fodboldforbund må tage et kig på deres regler, siger Baba Diarra ifølge AFP.
- Vi ville hellere have tabt på banen. De skulle have opgjort antallet af hjørnespark eller frispark. Måske taget højde for fairplay. Man bør ikke tabe på den her måde.
- Vi har bygget vores hold op med tålmodighed. Mali har ikke haft et hold som det nuværende i 20 år, så det er den værste ondskab at ryge ud efter lodtrækning. Der er ingen værre måde at måtte forlade turneringen med det hold, vi har, siger fodboldpræsidenten.
Guinea skal nu op imod Ghana i kvartfinalerne ved Africa Cup of Nations.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie