Gul trøje giver Mørkøv en uventet hård Tour
Michael Mørkøv skal knokle for at nå i mål inden for tidsgrænsen, når han har arbejdet for Julian Alaphilippe på bjergetaperne. Foto: Christian Hartmann/Reuters
Christian Hartmann/Reuters
Michael Mørkøv er kommet på hårdt arbejde, fordi Quick-Step skal forsvare Julian Alaphilippes gule trøje.
Han er udtaget til Tour de France som specialarbejder, der primært skal vise sit værd som leadoutman for Elia Viviani, når etaperne skal afgøres i en massespurt.
Men for Michael Mørkøv har arbejdsopgaverne i det franske etapeløb ændret sig radikalt med holdkammeraten Julian Alaphilippes overraskende lange periode i den gule førertrøje.
- Jeg troede egentlig, at jeg skulle køre et rimelig let Tour de France, hvor jeg skulle sidde på hjul på de fleste af de 21 etaper og så ellers trække Elia Viviani frem i små 500 meter engang imellem.
- Men det skal jeg da love for, at der er blevet lavet om på, siger Michael Mørkøv.
Med Alaphilippe i gult skal Mørkøv og co. tidligt på arbejde for at holde udbrud i skak, selv på de hårde bjergetaper hvor Quick-Step normalt holder lav profil.
- Fra at være henholdsvis sprinter og del af leadoutkæden så er Viviani og jeg jo blevet del af et hårdtarbejdende hold, som kører i et meget mere monotont tempo fra starten af etaperne.
- Ovenikøbet kommer man til at kæmpe for at nå i mål indenfor tidsgrænsen, når man lige har knoklet. Det er en udfordring, siger Michael Mørkøv.
På søndagens etape i Foix Prat d'Albis kom Mørkøv og holdkammeraten Maximiliano Richeze i mål som henholdsvis tredjesidst og sidst. De var mere end en halv time efter etapevinder Simon Yates.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde