Guld-Stephan klar til ny VM-finale
Foto: Privatfoto
Privatfoto
Stephan Hansen fra Nagelsti klar til VM-finalen i bueskydning for juniorer.
Stephan Hansen, Nykøbing F. Bueskyttelaug, er klar til den individuelle VM-finale for junior i compoundklassen.
Nagelsti-drengen vandt alle sine fire knock out-kampe tidlig torsdag morgen dansk tid ved VM-stævnet i Wuxi i Kina.
Men det var meget tæt på, at danskeren, der var seedet som nummer tre efter kvalifikationen mandag, var blevet elimineret allerede i 1/16-finalen mod Jean Duham, Frankrig, der blot var seedet som nummer 30.
Den franske skytte vandt første indgang så sikkert som 30-24 og førte endnu klart 87-81 inden de sidste seks pile. Stephen hentede fire point i fjerde indgang og overhalede Duham med et enkelt point i sidste indgang til en kneben sejr på 140-139.
Det blev også spændende i semifinalen mod 7. seedede Jignas Chittibomma fra Indien, men igen klarede Stephan Hansen sig på konstant skydning og vandt opgøret 148-146.
I finalen i weekenden venter endnu en inder, nemlig Rajat Chauhan, der er seedet som nummer 17 og i sin semifinale besejrede Baptiste Scarceriaux, Belgien, med 148-142.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker