Brøndby vil være tæt på at spille sig ud af guldkampen i SAS Ligaen, hvis holdet taber søndagens møde med OB på Brøndby Stadion. Det vurderer angriberen Martin Bernburg, der i tilfælde af nederlag mener, at afstanden til det fynske tophold bliver for stor. Det vil skabe et hul på otte point.
- Det er klart, at statistikken viser, at hvis vi taber til OB, så ser det svært ud med gulddrømmene, for så er vi otte point efter, og så bliver det altså meget svært for os. Derfor ligger der et ekstra stort pres på os. Vi skal ud og have point og helst vinde, siger Martin Bernburg til B.T.
Angriberen, der scorede i onsdagens landsholdssejr på 3-1 over USA, understreger dog, at Brøndby ikke skal opgive guldhåbet, selv om det ender med et nederlag.
- Det er langt op, hvis vi taber, men omvendt skal vi heller ikke miste troen på, at det kan lade sig gøre, siger Bernburg.
OB topper SAS Ligaen med 32 point, mens Brøndby har 27 point på fjerdepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker