Normalt er Guldfireren garant for medaljer ved de store mesterskaber. Men natten til lørdag måtte båden kæmpe om de sekundære placeringer i B-finalen ved VM i roning i New Zealand.
Derfor var skuffelsen stor hos Jens Vilhelmsen fra den danske båd, som blot endte som treer i B-finalen.
- Vi føler jo, at vi hører til i A-finalen, og at vi kunne kæmpe med om medaljer, så det var ikke specielt sjovt at sidde i en B-finale og skulle ro om en 7.-plads, siger Jens Vilhelmsen.
Guldfireren førte ellers indtil 750 meter før mål, men blev så overhalet af to andre både før målstregen, og det hele endte med en samlet 9.-plads. Jens Vilhelmsen forsikrer, at danskerne gjorde, hvad de kunne.
- Vi ror jo også for Danmark, og det gælder om at gøre det så godt som muligt og også kunne se hinanden i øjnene efter løbet og sige, at vi gjorde, hvad vi kunne, uanset hvad der blev kastet mod os af skader og en ny mand på båden, siger Jens Vilhelmsen.
Gulddrømmen brast allerede i semifinalen, hvor det kun blev til en skuffende femteplads, som betød, at Guldfireren ikke nåede finalen.
Kort for semifinalen fik 25-årige Morten Jørgensen, der var med til at vinde OL-guld i Beijing i 2008, en håndledsskade. Det betød, at reserven Martin Kristensen måtte springe til.
- Selvom vi kun nåede at ro få gange med Martin, havde det hjulpet med et par ekstra træningspas, og der var bedre glid i båden.
- Vi roede faktisk ok de første 800 meter, men møder så sidevinden ude på bane 5 lige før 1.000 meter, og der kan vi godt mærke, at vi næsten ikke har roet sammen, så der bliver vi lidt slået i stykker, og de førende både i feltet får lidt luft til os, fortæller Jens Vilhelmsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde